P M K N S H

Materialer

Materialerne inddeles i seks ISO-grupper efter, hvordan de opfører sig ved skærende bearbejdning. Vælg en gruppe for eksempler og kendetegn.

De seks materialegrupper

Samlet oversigt over ISO-grupperne

Materialer til spåntagning samles i ISO-grupperne P, M, K, N, S og H, som hjælper dig med at vælge værktøj og finde relevante skæredata. Gruppen giver et første overblik over bearbejdningen; den præcise kvalitet og materialets tilstand afgør, hvor krævende opgaven bliver.

Hvilke materialegrupper findes der?

Farverne gør det hurtigt at genkende materialefamilien i værktøjskataloget. De beskriver anvendelsesgruppen og er ikke en farvekode for emnets overflade eller værktøjets belægning.

Hvilke materialegrupper findes der?
GruppeFarveMaterialeTypisk kendetegn ved bearbejdning
PBlåStålOfte lange spåner; varierende skærekræfter
MGulRustfrit stålSeje spåner; koldhærdning og varme
KRødStøbejernOfte korte spåner; slibende slid og støv
NGrønIkke-jernmetallerOfte let skæring; risiko for klæbning
SBrunSuperlegeringer og titanVarmebelastning og krævende værktøjsslid
HGråHærdede materialerHård overflade; store krav til stabilitet

Eksempler på konkrete kvaliteter er S235JR i P, EN 1.4301 i M, EN-GJL-250 i K, EN AW-6082 i N, Inconel 718 i S og hærdet 1.2379 i H. Eksemplerne viser materialefamilierne; de er ikke fælles bearbejdningsdata for hele gruppen.

Hvorfor deler man materialerne i grupper?

Materialer belaster skæret forskelligt. Nogle danner lange spåner, som skal brydes og føres væk. Andre giver korte spåner, men slider kraftigt på skærkanten. Varmeledning og modstand mod deformation har også betydning for, hvor varmen ender, og hvor store skærekræfterne bliver.

Derfor kan en skæregeometri, der fungerer godt i et sejt materiale, være et dårligt valg til en slibende støbehud. Gruppen peger på de egenskaber, du først skal tage højde for: spåndannelse, varme, slid eller behovet for en stabil skærkant.

Du kan læse om spånbrydning og materialetilstand under bearbejdning af stål og om koldhærdning under bearbejdning af rustfrit stål.

Hvordan går du fra materiale til værktøj og skæredata?

Begynd med materialebetegnelsen på emnets dokumentation. Notér også tilstanden: En kvalitet kan opføre sig forskelligt efter varmebehandling, og støbehud kan belaste værktøjet anderledes end en allerede bearbejdet flade.

  • Find materialegruppen og den konkrete kvalitet i værktøjsproducentens katalog.
  • Vælg værktøj til operationen og til sammenhængende eller afbrudt skæring.
  • Vurdér opspænding, udhæng og plads til spånafgang, før du vælger arbejdsdata.
  • Følg spåner, overflade og skærslid under indkøringen, så ændringer bygger på en synlig årsag.

Brug skæredata til sammenhængen mellem arbejdsparametrene. Når skærehastigheden er valgt fra kataloget, kan du bruge beregneren til omdrejningstal.

Praktisk regel: Materialegruppen vælger retningen i kataloget. Kvalitet, tilstand og operation vælger den konkrete løsning. Gem derfor materialets fulde betegnelse sammen med de skæredata, der virker i produktionen.

Hvilke fejl opstår typisk i værkstedet?

  • Gruppen bruges som eneste materialeoplysning: Forskelle i legering og tilstand overses, så værktøjet kan få en helt anden belastning end forventet.
  • Farven læses som en belægningstype: Anvendelsesgruppe og værktøjsopbygning blandes sammen, hvilket kan føre til et forkert skærvalg.
  • Skæredata flyttes med materialets navn, men uden tilstanden: En hærdet eller anderledes varmebehandlet levering kan give mere slid og ustabil bearbejdning.

Se også

Ord i fagordbogen