ISO-materialegrupper

Hvad er ISO-materialegrupperne?

ISO 513 deler materialer op i grupper, som bruges ved valg af skærende værktøj. Grupperne siger noget om, hvilke bearbejdningsforhold værktøjet skal kunne håndtere. Det er en praktisk indgang til valg af platte, men det erstatter ikke kendskab til det konkrete materiale.

Grupperne er:

• P: stål.
• M: rustfrit stål.
• K: støbejern.
• N: ikke-jernmetaller.
• S: superlegeringer.
• H: hærdet stål.

Bogstaverne bruges ofte som markering i værktøjskataloger og skæredataoversigter. De giver dig et fælles sprog for materialevalget, uanset hvilken operation du arbejder med.

Hvorfor har materialegruppen betydning for skærvalget?

Materialer belaster skæret forskelligt. Nogle danner lange spåner og kan klæbe på skærkanten. Andre er hårde, slidende eller kræver særlig hensyntagen til varmeudvikling. Derfor kan en platte, som fungerer godt i stål, opføre sig dårligt i et andet materiale.

På siden om ISO-materialegrupper kan du se inddelingen samlet. Den bredere oversigt over materialer kan bruges, når materialebetegnelsen skal afklares inden valg af skæredata.

Hvordan bruger du grupperne i værkstedet?

Forestil dig, at du har kørt en opgave i stål og derefter skal bearbejde støbejern. Det er ikke tilstrækkeligt at beholde den samme platte og de samme indstillinger, blot fordi værktøjet passer i holderen.

Du identificerer først emnematerialet. Stål hører til P, mens støbejern hører til K. Derefter finder du skæredata og plattetyper, som er beregnet til den relevante gruppe.

Inden for hver gruppe findes der materialer med forskellige egenskaber. Gruppen fortæller derfor ikke alene, hvor hurtigt du kan køre, eller hvor længe skæret holder. Vurder også emnets tilstand, operation og maskinens stabilitet.

Typiske fejl ved ISO-materialegrupper

• Materialet gættes ud fra udseendet: Forkert gruppe kan føre til forkert platte og hurtigt slid.
• Samme data bruges til alle materialer i gruppen: Bearbejdeligheden varierer, så resultatet bliver ustabilt.
• Gruppen forveksles med en præcis materialebetegnelse: Vigtige forskelle i emnets egenskaber overses.