ISO K: Støbejern

ISO K er den røde materialegruppe for støbejern. Gråt støbejern giver typisk korte spåner, mens segjern er sejere og belaster skærene mere; i begge tilfælde skal du være opmærksom på slibende slid og på overgangen fra støbehud til bearbejdet materiale.

Hvad er forskellen på gråt støbejern og segjern?

Gråt støbejern har grafit i lamelform og kaldes også gråjern eller lamelgrafitjern. Segjern har kugleformet grafit og kaldes også kuglegrafitjern. Grafittens form er en vigtig del af forklaringen på, at materialerne opfører sig forskelligt under skæring.

Grafitten i gråt støbejern medvirker til, at spånerne bryder let, og virker delvist smørende. Det betyder dog ikke, at materialet er skånsomt mod værktøjet. Slibende bestanddele og støbehud kan stadig give betydeligt slid.

Segjern holder bedre sammen under deformationen end gråt støbejern. Du skal derfor ikke regne med samme spåndannelse eller belastning, bare fordi begge emner er støbt. Brug den konkrete kvalitet som udgangspunkt for værktøjsvalget, og se ISO-materialegrupperne for den overordnede inddeling.

Hvorfor er støbehuden hård ved skæret?

En støbt overflade kan være ujævn og indeholde sand eller oxider, som slider på skærkanten. Første passage gennem støbehuden kan derfor belaste værktøjet anderledes end efterfølgende bearbejdning i rent materiale.

Ujævnt bearbejdningstillæg kan også give skiftende indgreb. Når æggen går ind og ud af materialet, udsættes den for stød. En skærkant, der holder godt ved jævn skæring, kan derfor slå af under den første bearbejdning af et støbeemne.

Planlæg indgrebet ud fra den faktiske rå overflade. Vurder, hvor skæret møder støbehud, kanter og afbrydelser, og vælg en geometri og skærkvalitet til den belastning. Husk forskellen på slid fra slibende materiale og brud efter stød, når du vurderer et brugt skær.

Hvordan håndterer du spåner og støv?

Gråt støbejern kan danne fine spåner og støv, som kræver anden opmærksomhed end lange stålspåner. Brug udsugning, og følg maskinens og arbejdsmiljøets anvisninger for bearbejdning og rengøring.

Undgå at sprede støvet under oprydningen. Hold også anlægsflader og måleområder rene: Fine partikler mellem emne og anslag kan ændre, hvordan emnet ligger, og partikler på en måleflade kan forstyrre kontrollen af færdigmålet.

Vurder køling eller tør bearbejdning efter den konkrete maskine, operation og værktøjsproducentens anvisninger. Grafittens delvist smørende virkning er ikke alene nok til at vælge kølestrategi. Spånhåndtering, støv og værktøjets arbejdsbetingelser skal passe sammen.

Hvordan indkører du støbejern i praksis?

Start med at skelne mellem gråt støbejern og segjern. Notér derefter, om operationen går i støbehud eller i en allerede bearbejdet overflade, og om skæringen er afbrudt.

• Sørg for stabil understøtning af støbeemnet, så ujævne råflader ikke giver vipning.
• Se på skærkanten efter bearbejdning af støbehuden; vurder både slid og små afskalninger.
• Hold spåner og støv væk fra emnets anlæg før næste opspænding.

Find arbejdsdata i værktøjsproducentens katalog. Brug skæredata til sammenhængene og beregneren til omdrejningstal til den valgte skærehastighed. Ved planlægning af håndtering kan du bruge vægtberegneren.

Praktisk regel: Bedøm ikke hele processen ud fra den første passage i støbehud. Skil belastningen i rå overflade fra bearbejdningen i rent materiale.

Hvilke fejl opstår typisk i værkstedet?

• Segjern behandles som gråt støbejern: Den større sejhed overses, så skæret belastes mere end forventet.
• Støbehud køres som en ren flade: Sand, oxider og ujævnt indgreb kan give hurtigt slid eller afskalning af æggen.
• Fine spåner bliver liggende på anlægget: Emnet ligger forkert ved næste opspænding, så bearbejdning og måling forskydes.