ISO M: Rustfrit stål

ISO M er den gule materialegruppe for rustfrit stål. Især austenitisk rustfrit kombinerer koldhærdning, dårlig varmeledning og seje spåner, så du har brug for en skarp æg, stabil spåndannelse og køling, der når skærezonen.

Hvilke typer rustfrit stål skal du skelne mellem?

Rustfrit er ikke én ensartet bearbejdningsopgave. Materialets struktur og tilstand påvirker både skærekræfter, koldhærdning og værktøjsslid.

Austenitisk rustfrit kræver særlig opmærksomhed på koldhærdning. Duplex giver højere skærekræfter end almindeligt austenitisk rustfrit, så opspænding og værktøjets stabilitet bliver ekstra vigtige.

Ferritisk og martensitisk rustfrit er mindre tilbøjelige til at koldhærde end austenitisk rustfrit. Martensitisk rustfrit kan til gengæld være hårdt afhængigt af tilstanden.

Du finder forklaringen på katalogernes inddeling under ISO-materialegrupper.

Hvorfor må værktøjet ikke dvæle i rustfrit?

Austenitisk rustfrit koldhærder, når materialet deformeres ved skæringen. Overfladelaget kan derfor blive hårdere end materialet nedenunder. Hvis skæret gnider eller bliver stående i kontakt med emnet, kan du skabe et hårdt lag, som gør det næste indgreb vanskeligere.

En for tynd spån kan give gnidning frem for en stabil skærevirkning. Det er derfor ikke nødvendigvis skånsomt at sænke tilspændingen kraftigt, når værktøjet lyder belastet. Først skal du undersøge, om æggen faktisk skærer, om opspændingen er stabil, og om spånerne kommer væk.

Brug en jævn, tilstrækkelig tilspænding og en spåndybde, der passer til skæret og operationen, så værktøjet arbejder under det påvirkede overfladelag. Tilspændingen alene afgør ikke indgrebets dybde. Undgå unødvendige stop i kontakt med materialet, og planlæg ind- og udløb, så skæret ikke bliver stående og gnider.

Hvorfor bliver skæret varmt, og hvad gør du ved spånerne?

Rustfrit leder varmen dårligt, så varmebelastningen koncentreres omkring skærezonen og værktøjet. En slidt eller uhensigtsmæssig æg kan øge gnidningen og gøre problemet værre. Se derfor på skærkanten, når overfladen eller lyden ændrer sig, frem for kun at ændre omdrejningstallet.

Materialet kan klæbe til skæret og danne opbygget æg. Samtidig kan lange, seje spåner pakke sig omkring værktøjet. Den kombination forstyrrer både spånafgang og køling og kan føre til, at spånerne bliver skåret igen.

Vælg en skarp geometri beregnet til den konkrete rustfri kvalitet og operation. Sørg for fri spånafgang og en stabil tilførsel af egnet kølevæske til skærezonen. En kølestråle, der rammer emnet et andet sted, løser ikke nødvendigvis varme- og spånproblemet ved æggen.

Hvordan indkører du en stabil proces?

Start med kvalitet og tilstand, og vælg derefter værktøj og arbejdsområde i producentens katalog. Hold værktøjsudhænget kort, og støt emnet, så skærekræfterne ikke giver bevægelse eller vibrationer.

• Vurder, om spånen brydes og kan forlade indgrebet.
• Se efter opbygget æg og stigende slid, hvis overfladen bliver dårligere.
• Find ud af, om det er en belastet skæring eller en æg, der gnider, før du ændrer tilspændingen.

Brug skæredata til parametrene og omdrejningstalsberegneren efter valg af skærehastighed. Til planlægning af råemnet kan du bruge beregning af vægt.

Praktisk regel: Hold skæret i arbejde med en reel spån. En forsigtig bevægelse, der kun gnider, kan gøre næste passage mere krævende.

Hvilke fejl opstår typisk i værkstedet?

• Tilspændingen sænkes, til skæret gnider: Koldhærdning og varme øges lokalt, så næste indgreb bliver hårdere for æggen.
• Værktøjet dvæler mod emnet: Den påvirkede overflade kan blive vanskeligere at skære og give ujævn bearbejdning.
• Duplex køres som almindeligt austenitisk rustfrit uden vurdering: Højere skærekræfter kan udløse vibrationer og belaste skærkanten.
• Kølingen rammer uden om indgrebet: Varme og fastsiddende spåner bliver ved æggen, hvilket forkorter standtiden.