ISO N: Ikke-jernholdige metaller

ISO N er den grønne materialegruppe for ikke-jernholdige metaller som aluminium, messing, kobber og bronze. Mange af materialerne kan bearbejdes med høje skærehastigheder, men skarphed, spånafgang og tendens til klæbning betyder ofte mere for resultatet end materialets blødhed alene.

Hvilke materialer hører til ISO N?

Ikke-jernmetaller, også kaldet non-ferro-metaller, dækker materialer med meget forskellig spåndannelse. Aluminium og kobber kan give lange spåner, mens automatmessing typisk bryder spånen let.

Gruppen samler anvendelsesområdet i kataloget, men giver ikke fælles skæredata til alle kvaliteterne. Se ISO-materialegrupper for baggrunden, og vælg derefter efter det konkrete metal og dets tilstand.

Hvordan får du gode spåner og overflader i aluminium?

Aluminium giver ofte lave skærekræfter og kan bearbejdes med høje skærehastigheder. Samtidig kan der dannes en stor spånmængde, som skal ud af indgrebet. Spåner, der bliver liggende i en lomme eller omkring værktøjet, kan blive skåret igen og beskadige overfladen.

Aluminium kan klæbe til skærkanten og danne opbygget æg. Brug en skarp geometri og skær med egnede, polerede spånflader. Formålet er at få materialet til at skære og spånen til at glide væk uden unødig klæbning.

Sørg for plads til spånerne, og tilpas køling og smøring til værktøjet og operationen. Hvis overfladen pludselig bliver mat eller revet, skal du undersøge æggen for fastsiddende materiale og se, om spånerne forlader indgrebet.

EN AW-7075 er stærkere og mere krævende end EN AW-6082. Du skal derfor ikke overføre en indkøring alene ud fra, at begge materialer kaldes alu. Materialets tilstand og emnets stivhed har også betydning, især når vægge eller kanter bliver tynde.

Hvorfor skal messing, kobber og bronze bearbejdes forskelligt?

CuZn39Pb3 er blyholdig automatmessing, hvor blyet bidrager til god bearbejdelighed og korte spåner. Den lette spånbrydning gør materialet anderledes end sejt kobber, selv om begge ligger i N-gruppen.

Cu-ETP er blødt og sejt. Det kan give lange spåner, grater og opbygget æg. En sløv æg kan skubbe materialet foran sig og deformere kanten frem for at give en ren afslutning. Vælg derfor en skarp, egnet geometri, og vurder både spånafgang og grater ved udløbet.

Bronze som CuSn8 kan være mere slibende end messing. Se på skærets slid og udviklingen i færdigmålet under indkøringen. En proces, der fungerer stabilt i automatmessing, er ikke dokumentation for, at samme værktøj får tilsvarende standtid i bronze.

Hvad skal du prioritere under indkøringen?

Start med at få en ren skærevirkning og fri spånafgang. Ved bløde metaller kan en sløv æg give både grater og deformation, så mere fastholdelse eller højere hastighed løser ikke nødvendigvis problemet.

• Undersøg skærkanten for fastsiddende materiale, hvis overfladen ændrer sig.
• Se efter spåner, der bliver fanget og ført ind i skæringen igen.
• Tilpas opspændingen til emnets stivhed, så tynde dele ikke deformeres under fastspændingen.

Brug værktøjsproducentens katalog til hastigheder og tilspændinger. Du kan bruge skæredata og beregning af omdrejningstal til indstillingen samt vægtberegneren til råemnet.

Praktisk regel: Vurder spån, æg og grat sammen. I et blødt metal kan problemet være klæbning eller deformation, selv om maskinen ikke virker belastet.

Hvilke fejl opstår typisk i værkstedet?

• Aluspåner bliver fanget i indgrebet: Genbearbejdning af spånerne giver mærker og kan belaste værktøjet pludseligt.
• Kobber bearbejdes med en sløv æg: Materialet deformeres og klæber, så grater og overfladeproblemer vokser.
• Automatmessing bruges som målestok for bronze: Større slibende slid kan overses, indtil færdigmålet begynder at flytte sig.