Profilform

Hvad betyder profilform?

Profilform kaldes også linjeprofil og gælder en kontur i et bestemt snit. Konturen er den linje, som beskriver emnets form i dette plan. Kravet kan bruges til buer, radier og andre konturer.

Profilform begrænser afvigelsen fra den teoretisk rigtige kontur, altså den præcise form, emnet skal følge. Det giver et samlet krav til konturens forløb i stedet for blot at betragte enkelte steder på linjen hver for sig.

Profilform kan stå med eller uden datum. Et datum er en reference, som kravet knyttes til. Med datum styres også profilens placering og orientering, altså hvor den ligger, og hvordan den vender i forhold til referencen.

Sådan ser profilform ud på en tegning

Tolerancerammen indeholder symbolet for profilform og toleranceværdien. Hvis kravet er knyttet til et datum, står datumhenvisningen også i rammen. Angivelsen skal læses sammen med det snit, konturen gælder i.

Den teoretisk rigtige kontur er givet med teoretisk eksakte mål. De kendes på rammen omkring målet. Målene beskriver den ønskede kontur, mens profilformtolerancen beskriver den tilladte afvigelse fra den.

Du skal derfor skelne mellem rammen omkring et mål og selve tolerancerammen. Den ene fastlægger den teoretiske form. Den anden angiver kravet til, hvor meget den fremstillede kontur må afvige.

Hvordan ser tolerancezonen ud?

Zonen er afgrænset af to kurver. Du kan forstå konstruktionen ved at forestille dig cirkler med diameter t, hvis centre ligger på den teoretisk rigtige kontur. Bogstavet t er toleranceværdien.

Grænsekurverne omslutter cirklerne langs konturen. Den fremstillede linje skal ligge mellem disse kurver i det angivne snit. Zonen følger dermed konturens form, også hvor konturen buer.

Cirklerne beskriver, hvordan grænserne dannes; de er ikke målepunkter eller huller i emnet. Når profilform er angivet med datum, indgår referencen samtidig i vurderingen af konturens placering og orientering.

Regnet eksempel

En kontur har profilform 0,1 i forhold til A. I det viste snit skal konturen ligge inden for en zone på 0,1 mm omkring den tegnede form, altså 0,05 mm på hver side.

0,1 mm er zonens samlede bredde. 0,05 mm beskriver bredden på hver side af den teoretisk rigtige kontur i dette eksempel. Du får ikke hele toleranceværdien til rådighed på begge sider.

A er datumhenvisningen. Konturen skal derfor både holde sig inden for formzonen og vurderes med den placering og orientering, som følger af referencen til A. En kontur med passende form kan stadig ligge forkert i forhold til referencen.

Forskel på profilform og fladeform

Profilform gælder en linje i et bestemt snit. Fladeform gælder en overflade. Forskellen er dermed, om kravet beskriver konturen i snittet eller overfladens form.

En godkendt profilform i et snit er ikke i sig selv en kontrol af hele overfladen. Med datum omfatter profilform også placering og orientering i forhold til referencen; uden datum er kravet ikke bundet til en sådan reference.

Sådan måler du profilform

Profilform kan måles med en profilprojektor, som gør konturen synlig i forstørret form. Du sammenholder konturens forløb med den teoretisk rigtige form og vurderer, om linjen holder sig inden for den tilladte zone.

En skabelon kan også bruges til at undersøge konturen. Målingen skal vedrøre det snit, kravet gælder. En kontrol i et andet snit beskriver en anden linje og kan derfor ikke uden videre bruges som svar på kravet.

En koordinatmåler er en anden mulighed. Når kravet henviser til et datum, skal målingen også tage højde for referencen. Ellers vurderer du ikke hele det krav, der er angivet i tolerancerammen.

Typiske fejl i værkstedet

• Forkert skæreradiuskompensation forskyder værktøjets bane i forhold til den ønskede kontur. Den bearbejdede linje kan dermed falde uden for profilzonen.
• En slidt platte ændrer den form, skæret fremstiller. Konturen kan derfor afvige, selv om det programmerede forløb er uændret.
• Et forkert nulpunkt placerer bearbejdningen forkert. En ellers passende kontur kan dermed overskride zonen i forhold til datum.
• Du læser hele toleranceværdien som tilladt afvigelse på hver side. Så bliver en kontur godkendt efter en bredere zone end den angivne.