Teoretisk eksakt mål (TED)

Hvad er et teoretisk eksakt mål?

Et teoretisk eksakt mål kaldes også TED og kendes på rammen omkring målet. Det fastlægger den rigtige placering, vinkel eller form. Teoretisk eksakt betyder her, at målet beskriver det præcise udgangspunkt for det geometriske krav.

Målet i rammen har ingen egen tolerance. Det betyder ikke, at det fremstillede emne skal være uden afvigelser. Den tilladte afvigelse beskrives i stedet af tolerancezonen i tolerancerammen.

Du skal derfor læse de rammede mål sammen med det geometriske krav. Målene fastlægger den ønskede geometri, mens tolerancerammen angiver, hvor meget den fremstillede geometri må afvige fra dette udgangspunkt.

Hvor bruges et teoretisk eksakt mål?

Teoretisk eksakte mål bruges sammen med position, vinkelrigtighed og profil. Ved position beskriver de det rigtige sted. Ved vinkelrigtighed beskriver de den præcise vinkel, som zonen skal følge.

Ved profil beskriver målene den teoretisk rigtige form. Et krav om eksempelvis fladeform angiver derefter den tilladte zone omkring denne form. Rammerne omkring målene og tolerancerammen løser dermed forskellige opgaver.

En ramme omkring et mål er således ikke en ekstra toleranceangivelse. Den viser, at afvigelsen skal vurderes gennem det tilhørende geometriske krav frem for gennem en selvstændig tolerance på målet.

Hvordan læses det teoretisk eksakte mål i eksemplet?

Et hul sidder 30 og 20 fra datum A og B, og målene står i ramme. Position ⌀0,2 gælder omkring dette sted. Hullet må ligge højst 0,1 mm fra stedet i alle retninger.

Datum er de referencer, som placeringen måles fra. De rammede mål fastlægger det rigtige sted ud fra disse referencer. ⌀0,2 beskriver positionszonens diameter omkring stedet.

0,1 mm er afstanden fra det rigtige sted til zonens grænse. Du skal derfor ikke læse zonens diameter som den tilladte afstand fra centeret. Målene 30 og 20 får heller ikke hver deres selvstændige tolerance fra positionsværdien.

Hvorfor giver teoretisk eksakte mål ikke en firkantet zone?

Ved hulplaceringen i eksemplet ligger en cirkulær zone omkring det rigtige sted. Den tilladte afstand vurderes samlet fra dette sted, frem for som uafhængige plus/minus-grænser på hvert placeringsmål.

Almindelige ±-tolerancer på hvert mål giver derimod en firkantet zone. Du kan derfor ikke læse positionszonens diameter som en ±-værdi til hvert af de rammede mål. Det ville ændre det tilladte område for placeringen.

Den cirkulære zone følger her positionskravet med ⌀. Det er kombinationen af de teoretisk eksakte placeringsmål og det konkrete geometriske krav, der beskriver, hvordan hullets placering må afvige.

Hvordan måler du efter teoretisk eksakte mål?

Hullets placering måles som afstande fra datum og sammenlignes med de rammede mål. Først når referencegrundlaget er fastlagt, kan den fremstillede placering sammenholdes med det teoretisk rigtige sted.

Forskellen mellem den målte og den teoretisk rigtige placering vurderes derefter mod positionszonen. Du vurderer således ikke de rammede mål som selvstændige størrelseskrav med hver sin tolerance. Det er den angivne geometriske zone, der afgør den tilladte placeringsafvigelse.