Næseradius (r)

Hvad er næseradius?

Ved drejning påvirker næseradius højden på de tilspændingsmærker, som skæret efterlader. Sammenhængen mellem tilspænding og teoretisk ruhed skrives: Ra = f² / (32 · r) · 1000, hvor f og r angives i mm, og Ra i µm.

Formlen beskriver den geometriske ruhed. Den faktiske overflade påvirkes også af værktøjets tilstand, materiale og maskinens stabilitet. Brug beregneren for tilspænding og ruhed til at vurdere sammenhængen.

Vælg radius på din platte efter bearbejdningen. Hvis emnet eller værktøjet er ustabilt, kan en stor radius fremkalde rystelser og give en dårligere overflade trods den gunstige geometri.

Hvilken radius skal du vælge?

Almindelige radier er 0,4, 0,8, 1,2 og 1,6 mm. På en standardplatte kan du læse radius af de to sidste cifre i plattekoden: CNMG 120408 har radius 0,8 mm. Se plattekode.

• Stor radius: stærkere æg, bedre overflade ved samme tilspænding og højere tilspænding ved skrub. Men højere skærekraft og større risiko for rystelser.
• Lille radius: lavere kraft og bedre til slanke emner og små konturer. Men svagere æg og dårligere overflade ved samme tilspænding.

Hvordan hænger radius sammen med tilspænding?

Ved f = 0,2 mm/omdr og r = 0,8 mm er den teoretiske Ra cirka 1,6 µm. Med r = 0,4 mm og samme f fordobles Ra til cirka 3,1 µm. Vil du holde en bestemt overflade, kan du enten sænke f eller vælge en større radius.

Typiske fejl med næseradius

• Radius i programmet (kompensation) er ikke den samme som på platten, så konturen får forkerte mål.
• En stor radius bruges på et slankt emne, så det begynder at ryste.
• Radius vælges for stor til en indvendig kontur, så platten ikke kan nå ind i hjørnet.