Metriske gevind, fin stigning

Fingevind bruges, når en samling kræver en finere gevindstigning end normalgevindet, eksempelvis når konstruktionen stiller særlige krav til justering eller gevindets udformning. Kernehullet afhænger af både den nominelle diameter og stigningen: M8×1 kræver et kernehul på 7,0 mm, M10×1,25 kræver 8,8 mm, M10×1 kræver 9,0 mm, og M12×1,5 kræver 10,5 mm.

Hvornår bruger man fingevind frem for normalgevind?

Metrisk fingevind har en mindre stigning end det tilsvarende normalgevind. Det vælges, når gevindstigningen skal passe til konstruktionens krav, og hvor en finere gevinddeling er ønsket.

Fingevind kaldes også metrisk fingevind, fingevind eller gevind med fin stigning. I værkstedet kan du møde søgninger som M10 fingevind, M10×1 kernehul, bor til fingevind og kernehul til metrisk gevind.

Normalgevind er ofte standardvalget, når tegningen ikke specificerer andet. Sammenlign med tabellen over metriske gevind med normal stigning, før du vælger gevindtap og bor.

Hvilket kernehul skal jeg bruge til metrisk fingevind?

Kernehullet er det forborede hul, som der skæres indvendigt gevind i. Vælg diameter efter den præcise gevindbetegnelse – ikke kun efter den nominelle diameter.

Tallene er de angivne kernehulsdiametre for de viste fingevind. Se også oversigten over kernehuller til gevindskæring, når du skal vælge bor til andre gevinddimensioner.

Hvordan læser man en gevindbetegnelse som M10×1?

Gevindbetegnelsen angiver den nominelle diameter og stigningen. I M10×1 er den nominelle diameter 10 mm, og stigningen er 1 mm. I M10×1,25 er den nominelle diameter stadig 10 mm, men stigningen er 1,25 mm.

De to gevind har altså samme nominelle diameter, men forskellig stigning og forskelligt kernehul. En gevindtap til den ene stigning kan ikke uden videre bruges til den anden.

Kontrollér derfor altid hele gevindbetegnelsen på tegningen. Hvis stigningen ikke fremgår tydeligt, skal den afklares, før værktøjet vælges.

Hvad skal man kontrollere før gevindskæring?

Før bearbejdningen skal du kontrollere:

• Gevinddiameter: Passer gevindtap og emne til tegningens nominelle diameter?
• Stigning: Er værktøjets stigning identisk med den specificerede gevindstigning?
• Kernehul: Er borediameteren valgt efter den konkrete gevindbetegnelse?
• Gevindtype: Er der tale om fingevind eller normalgevind?
• Tegningens krav: Er der angivet særlige krav til tolerance eller pasning?

ISO 261 beskriver den generelle serie af metriske gevind, og ISO 724 beskriver grundmålene for metriske ISO-gevind. Den konkrete tegning og de relevante tolerancekrav skal fortsat følges.

Hvad er den praktiske tommelfingerregel?

Find først hele gevindbetegnelsen, og vælg derefter kernehullet i gevindtabellen. Brug aldrig kun diameteren som grundlag for at vælge bor, når der er tale om fingevind.

Hvilke fejl opstår typisk i værkstedet?

• Forkert stigning: M10×1 forveksles med M10×1,25.
• Forkert kernehul: Der vælges bor efter diameter alene i stedet for efter hele gevindbetegnelsen.
• Forkert gevindtap: Værktøjet passer i diameter, men ikke i stigning.
• Manglende kontrol af tegningen: En specificeret fingevindforbindelse udføres som normalgevind.
• Forveksling af kernehul og frigangshul: Et kernehul forbereder emnet til indvendigt gevind; et frigangshul giver plads til en bolt.

Kontrollér gevindbetegnelse, stigning og kernehul før boring. Det forebygger fejl, som ellers først opdages, når gevindet skal samles med den tilhørende skrue eller bolt.