Planhed

Hvad betyder planhed?

Planhed er en formtolerance, altså et krav til emnets form. Kravet gælder hele den angivne flade. Det er derfor ikke nok, at fladen virker plan langs en enkelt måleretning.

Du bruger planhed til at begrænse, hvor meget fladen må afvige fra en plan form. En flade kan eksempelvis have forhøjninger og fordybninger, selv om den umiddelbart ser jævn ud. Planhedskravet sætter en fælles grænse for hele fladen.

Planhed fortæller ikke, hvordan fladen skal vende i forhold til resten af emnet. En flade kan være plan og samtidig stå skråt i forhold til en anden flade. Form og indbyrdes retning er forskellige krav.

Sådan ser planhed ud på en tegning

Tolerancerammen indeholder symbolet for planhed og toleranceværdien. Angivelsens tilknytning til fladen viser, hvilken flade der skal opfylde kravet. Toleranceværdien beskriver afstanden mellem zonens grænseplaner.

Planhed har ingen datum. Et datum er en reference, som andre geometriske krav kan knyttes til. Ved planhed skal fladen vurderes på sin egen form, så der indgår ikke en anden flade som retningsreference i tolerancerammen.

En planplade kan stadig indgå i målingen. Planpladen er måleudstyr i opstillingen; det gør den ikke til et datum i planhedskravet. Denne forskel er vigtig, når du skal forstå, hvad målingen faktisk viser.

Hvordan ser tolerancezonen ud?

Zonen består af to parallelle planer med afstanden t. Et plan er her en tænkt, helt plan grænseflade. Bogstavet t står for den toleranceværdi, der er angivet i rammen.

Alle punkter på den tolererede flade skal ligge mellem planerne. Grænserne gælder dermed både langs fladen, på tværs af fladen og i områderne mellem dine målespor.

Planerne skal være parallelle med hinanden. Planhedskravet siger derimod ikke, at de skal være parallelle med en anden flade på emnet. En tolerancezone for planhed afgrænser formen uden at fastlægge en retning ud fra et datum.

Regnet eksempel

En flade på 100 × 100 mm skal have planhed 0,05. Alle punkter på fladen skal ligge mellem to parallelle planer med 0,05 mm afstand.

Fladens mål beskriver dens udstrækning. Planhed 0,05 beskriver den samlede afstand mellem de tænkte grænseplaner. Kravet gælder hele fladen og er ikke en særskilt tilladelse til hver måleretning.

Hvis du kun måler langs kanten, har du ikke undersøgt fladens indre områder. En forhøjning midt på fladen hører også med i vurderingen af, om alle punkter kan rummes mellem grænseplanerne.

Forskel på planhed og parallelitet

Planhed styrer fladens form. Parallelitet kræver en reference, et datum, og knytter kravet til retningen i forhold til denne reference.

En plan flade er derfor ikke nødvendigvis parallel med en anden flade. Omvendt kan du ikke erstatte et planhedskrav med en løs vurdering af, om fladerne ser parallelle ud. Ved planhed er det hele den enkelte flades form, der skal vurderes.

Sådan måler du planhed

Planhed kan måles med måleur eller højdemåler på en planplade. Du undersøger fladen på tværs af dens udstrækning, så målingen beskriver mere end en enkelt linje. Målepunkternes placering har betydning for, hvilke ujævnheder du finder.

En retskinne og et følerblad kan også bruges. Retskinnen lægges over fladen, og følerbladet bruges til at undersøge mellemrum. Flyttes retskinnen til andre steder og retninger, undersøger du flere områder af fladen.

En koordinatmåler er en anden mulighed. Uanset metoden skal målingen dække fladen som flade. En måling af rethed langs et enkelt spor beskriver kun dette spor.

Typiske fejl i værkstedet

• Du måler kun langs kanten. En forhøjning eller fordybning længere inde på fladen kan derfor blive overset.
• Du måler kun i en retning. Ujævnheder på tværs af måleretningen kan dermed mangle i vurderingen.
• Du vurderer fladen ud fra dens hældning mod en anden flade. Så bliver retning forvekslet med planhed.
• Du bruger planpladen som et tænkt tegningsdatum. Det ændrer fortolkningen fra fladens egen form til dens forhold til en reference.